Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

CoffeeCraft – M2 Trading Group ApS
Adresse: Agerhatten 16B, dep. 3, 1. tv. (kontor, ikke lager).
Postnr. og by: 5220 Odense SØ
CVR-nr.: DK40579850
E-mail: info@coffeecraft.dk

Personlige oplysninger

CoffeeCraft indsamler, bruger og beskytter personoplysninger i overenstemmelse med persondataforordningen (GDPR). Læs evt. mere i vores privatlivspolitik.

Ophavsret

Indholdet af hjemmesiden CoffeeCraft – herunder produktbilleder, tekst, grafik, webgrafik og andre data – ejes af enten CoffeeCraft, sidens retslige ejer, dets leverandører eller producenten. Materialet er beskyttet af lov om ophavsret samt intellektuel og industriel ejendomsret. Brug af genstande der er nævnt ovenfor, uden skriftligt samtykke fra CoffeeCraft, straffes i henhold til gældende lovgivning.

CoffeeCraft har ingen ejendomsret over webikoner og fonte, der er stillet gratis til rådighed via open source kilder.

Bestilling

Bestilling af varer på CoffeeCraft foregår ved at tilføje de ønskede varer til hjemmesidens indkøbskurv-funktion. Fra indkøbskurven ledes man videre gennem bestillingsprocessen, herunder indtastning af kundeoplysninger og betaling. Når bestillingen bekræftes af kunden, vil en kvittering for bestillingen automatisk blive udsendt til kundens e-mailadresse. Når en af vores medarbejdere har gennemset og godkendt ordren, udsendes en ordrebekræftelse til samme e-mailadresse.

NB: Oplyses der en ugyldig e-mailadresse, tager CoffeeCraft intet ansvar for den manglende information som følge deraf.

Priser

Alle priser er inkl. 25 % moms og angivet i danske kroner, hvor intet andet er anført.

Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte varer, afgiftsændringer, valutaændringer og force majeure. Priserne er kun gældende i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.

Betalingsmetoder

Betalingskort

Betaling med Dankort, Visa/Dankort, VISA, Visa Electron og Mastercard på CoffeeCraft sker via en sikker forbindelse. Indtastede kortoplysninger krypteres med SSL-kryptering (Secure Socket Layer), og kan ikke læses af andre. Den sikre forbindelse er angivet med en lille grøn hængelås i browseren. CoffeeCraft har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger. CoffeeCraft benytter en betalingsløsning, som er godkendt af NETS. Vi hæver først beløbet fra kortet, når vi har afsendt varerne. Der kan forekomme kortgebyr på nogle transaktioner.

MobilePay

Betaling med MobilePay foregår via mobiltelefonen, og det undgås dermed at skulle taste kortoplysninger ind.
Betalingen foretages ved at indskrive et mobiltelefonnummer, der er tilmeldt MobilePay, i betalingsvinduet. Således
modtages en betalingsanmodning direkte på mobiltelefonen. Når anmodningen er godkendt, gennemføres handlen, og en
kvittering vises på skærmen.

Levering

Alle varer afsendes med den af kunden valgte speditør. Forsendelsesomkostninger oplyses før den endelige bestilling. Varer, der er på lager, vil normalt blive afsendt samme dag eller senest 1 hverdag efter bestillingen er afgivet. Er varen ikke på lager, må der påregnes en leveringstid. Ved afsendelse af varerne udsendes en leveringsbekræftelse via e-mail.

Betingelserne for levering af breve og pakker med den valgte speditør fremgår af speditørens hjemmeside.

Vær særligt opmærksom på:

  • Udleveringssted: Uanset om der er valgt et specifikt udleveringssted, eller det blot forventes,
    at der leveres til nærmeste udleveringssted, så forbeholder speditøren sig ret til at levere til et andet
    udleveringssted i tilfælde af manglende kapacitet på udleveringsstedet, eller andre faktorer udenfor speditørens
    kontrol ved levering.
  • Hjemmelevering: Hvis budet vurderer, at hjemmelevering er uhensigtsmæssigt (fx. pga. pakkens
    størrelse eller risiko for tyveri), så omdirigeres pakken til pakkeshop uden ekstra omkostninger.

Forsinkelse og bortkomne forsendelser

Ved bortkomne forsendelser, som følge af fejl fra speditørens side af, yder CoffeeCraft erstatning i form af en ny identisk forsendelse af samme vare, med samme leveringsmetode som første ordre. Dette sker dog først efter, at speditøren har erkendt, at forsendelsen er bortkommet.

Ved forsinkede forsendelser, som følge af fejl fra speditørens side af, er det op til speditøren, hvorledes sagen afklares. CoffeeCraft varetager kommunikationen med speditøren jo mindre andet aftales. Der kan forekomme forlænget leveringstid, indtil pakkens lokation er fundet.

Bortkomne forsendelser eller forsinkede leverancer, som følge af fejl og/eller overbelastning fra speditørens side af, giver ikke ret til yderligere kompensation fra CoffeeCraft.

Salg til udlandet

Vi kan desværre ikke modtage ordrer fra kunder i udlandet.

Markedsføring

Med mindre der under bestillingsprocessen, eller på selve hjemmesiden, aktivt er tilmeldt nyhedsbrev eller markedsføring, er det kun muligt at modtage markedsføring på tilsvarende produkter og tjenesteydelser – og kun til den e-mailadresse der blev oplyst ved bestilling.

Ønskes det at framelde sig denne gratis service, skal dette oplyses i kommentarfeltet under bestillingen.

CoffeeCraft udsender aldrig SPAM eller irrelevante tilbud.

Ombytning

Det er nemt at ombytte en vare købt hos CoffeeCraft, det svarer blot til en fortrydelse efterfulgt af et nyt køb.

Processen er delt op således:

  1. Følg instruktionerne for fortrydelse herunder.
  2. Bestil det du ønsker allerede nu, her på shoppen.

Så snart varen kommer retur (i samme stand og mængde som ved afsendelse), tilbagebetales det fulde beløb til den betalingsmetode, som blev brugt ved bestillingen. Du kan allerede nu trygt bestille det, som du hellere vil have.

Bemærk: der tilbydes ikke ombytningsret ved erhvervskøb* eller produkter, hvor plomberingen er brudt.

*Et erhvervskøb defineres som et køb, hvor der under bestilling er indtastet CVR-nummer .

Fortrydelse

Fortryder du et køb ved CoffeeCraft giver vi dig naturligvis dine penge tilbage jf. købeloven.

Bemærk: der tilbydes ikke fortrydelsesret ved erhvervskøb* eller produkter, hvor plomberingen er brudt.

*Et erhvervskøb defineres som et køb, hvor der under bestilling er indtastet CVR-nummer.

1. Informér os via e-mail

Send en utvetydig meddelelse om din fortrydelse til info@coffeecraft.dk inden for 30 dage efter, at du har modtaget varen.

Brug denne skabelon i e-mailen:

Fortrydelse af ordre [INDSÆT DIT ORDRE-ID.]

Hej CoffeeCraft

Jeg ønsker at fortryde min ordre.

Ordre: [INDSÆT DIT ORDRE-ID.]

Købt d. [INDSÆT KØBSDATO].

2. Send produktet retur

Husk: har du ikke modtaget pakken endnu, skal du ikke foretage dig mere. Du kan lade den ligge ved afhentning eller nægte modtagelse, så ryger den automatisk retur til os.

Har du allerede modtaget forsendelsen, skal du sende den retur til det rette sted.

Varer skal returneres i original emballage, og denne skal være forsvarligt pakket ind. Husk, en anden kunde skal kunne få glæde af produktet.

Send pakken til:

Dansk e-Logistik ApS
Att: StudyShop.dk
Heeringvej 25
4690 Haslev

VIGTIGT: Du skal returnere til lageret direkte, og ikke sende til en pakkeboks/udleveringssted. Vores lager kører ikke rundt og afhenter pakker, og din pakke vil derfor blive returneret uden kompensation for den tabte fragt.

Så snart vores lager har modtaget og verificeret returneringen, tilbageføres beløbet via den betalingsmetode, som blev brugt under bestillingen.

Vi arbejder så hurtigt vi kan, men i travle perioder kan der gå op til 8 hverdage.

Dine rettigheder:

  • Du skal som udgangspunkt have alt det, du har betalt, retur.
  • CoffeeCraft skal returnere pengene på samme måde som du betalte.

Du skal altid:

  • kunne bevise, at meddelelsen om fortrydelse er afsendt.
  • kunne bevise, at varen er returneret (med trackingkode).
  • betale returforsendelsen og aldrig sende til pakkeboks/udleveringssted.

CoffeeCraft kan:

  • fratrække ekstraomkostninger for fremsendelse af varen, hvis du ved købet selv har valgt at bestille en dyrere
    forsendelsesform, end den sælger tilbød.
  • fratrække penge, hvis varens værdi er forringet, fx skadet eller bærer præg af at have været brugt udover, hvad
    man må i en butik.
  • fratrække penge for returomkostninger (DKK 49,00), hvis varen kommer retur uden, at der forinden har været givet
    besked om fortrydelse.

Reklamation

På alle produkter ydes 2 års reklamationsret (ikke garanti – bemærk dog, at der kan være en udvidet garanti fra producentens side).

Alle reklamationer skal sendes på e-mail. Vi kan desværre ikke være behjælpelige med reklamationer over telefon, da det kræver billeder af fejlen for at kunne hjælpe dig.

For hurtigst ekspedition af din reklamation:

Send en mail til: info@coffeecraft.dk
Inkluderer følgende informationer:

  • Ordre-nummer.
  • Billeder / video af fejlen.
  • Fyldig fejlbeskrivelse.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, hvilket jf. købeloven er inden for to måneder, fra du opdager fejlen.

Bemærk: hvis varen er blevet skadet under transporten, skal du reklamere med det samme, ellers frafalder din garanti jf. købeloven.

CoffeeCraft undersøger nu varen. Kan defekten påvises tilbydes der en reparation eller ombytning. Den reparerede eller ombyttede vare returneres naturligvis uden yderligere omkostninger for dig.

Kan der ikke konstateres en regulær fejl/defekt på produktet, vil det blive returneret mod et servicegebyr på DKK 300
inkl. moms til dækning af udgifter ved sagens behandling samt fragtomkostninger.